Jeanett, 15 år, er vågnet op!!

Så så man lige mig!! Jeg bestod fandme køreprøven!! Den dag skulle være min lykkedag, og den startede faktisk også sådan. Tdiligt i seng dagen før, op og få kaffe, god tid til at nå det hele, ind til byen, ud og køre en køretime inden prøven, og det gik pisse godt. Var ved at dø af skræk inden prøven, og jeg rystede som en gal da jeg først satte igang, venstre ben rystede helt galt så jeg kunne næsten ikke holde koblingen nede.. Men vi kørte og det gik bare super. Turen tog ca 20 min, og da vi kom tilbage kom de gyldne ord "Du har bestået", jeg var lige ved at overfalde ham med krammere i min lykkerus! Det er længe siden jeg har følt så stor glæde hehe! Jeg følte egentligt lidt bagefter, ligesom da jeg blev færdig med min uddannelse, sådan "nå var det det agtigt", der stod jo ikke nogen med champagne og huer og roser og alt muligt, for at ønske tillykke, og jeg kunne jo bare gå op og tage bussen alene hjem. Det var sådan lidt nederen hehe, men uanset så var jeg glad og stolt og det var jeg også den gang! Men altså hjem med mig, over til min kammerat, og vi blev enige om at køre, på scooter, over i brugsen for at hende mad. Som sagt så gjort, to på scooter, det gik super godt. Så skulle vi hjem, og det gik fint, vi plejer at køre på de små stier for ikke at blive busted, men på vej hjem blev vi enige om at tage den hurtige vej, ud på den store vej. DUMT! Da vi når ud til vejen ser jeg en hundepatruljevogn, og jeg siger "åååh nej", min kammerat vender om og jeg siger jeg hopper af, han kører hen til en trappe, og siger så at jeg kan hoppe af der, og hvad der så sker kan jeg ikke huske så meget af. Jeg kommer af, hopper på en eller anden måde ned ad trappen. Lander med min højre fod vredet helt om, og hører bare et knæk og mærker det helt oppe i mine skuldre, kan bare huske jeg tænkte "Ååh nej!!", kommer helt ned af trappen og kan intet se, der er helt hvidt og jeg ser sol, måner og stjerner i det hvide! Kigger op og ser politiet holde der, kan egentligt ikke forholde mig til det for jeg har det virkeligt som om jeg skal falde om. De kommer ned og spørger hvad der sker, og jeg fortæller dem at jeg er sikker på jeg har brækket anklen. De står egentligt og sviner mig, for vi kunne jo bare ha stoppet så var det aldrig sket, men jeg hører ikke rigtigt efter og beder dem om at lade mig være, jeg har det virkeligt skidt! Jeg kommer ned og sidde, og sidder og glor ind i busken, det hele er tåget og min fod gør så sindsygt ondt!! De spørger om de skal ringe efter en ambulance, og jeg kan ikke tage stilling til noget som helst. "Hvordan plejer din ankel at se ud?" Spørger den ene, og helt ærligt, dumme spørgsmål orker jeg bare ikke lige der, og siger til ham at jeg da for fanden ikke plejer at sidde og nærstudere mine ankler!! Jeg beder dem igen om at lade mig være.. Men de ævler løs.. Der går lidt så kommer ambulancen, politiet siger at jeg slipper for bøde fordi jeg vist har lært det.. Min anden kammerat ringer og siger han kommer ind til mig på skadestuen. Jeg får gips på, og føler mig som en dum dum teenager, Jeanett 15 år!! Jeg fik dommen igår, og den siger at jeg har knækket nogle stykker af en knogle, på begge sider af foden, så nu skal jeg gå rundt med en støvle i 4 uger, og hvis ikke det er i orden der, så yderligere 2. Jeg må ikke støtte på den overhovedet, og jeg sveder som et svin! Derfor er jeg nået til at jeg nu skal i form, det her er simpelthen for meget! Hvis nu for pokker jeg bare havde lyttet efter noget før, så havde det ikke været så hårdt nu hvor jeg er totalt handikappet! Det er slut nu, næste gang der sker noget, så vil jeg sq kunne klare det ordenligt fordi jeg er i form! Så nu har jeg aftalt med min kammerat at vi gør det sammen, han er jo langt foran mig, men jeg vil være ligesådan! Jeg har bestemt at inden de her 4 uger er gået er de sidste 5 kg røget, og når jeg er færdig med at ha den her idiot støvle på, så skal jeg blive den første pige i byen til at tage en muscle up oppe på skolen!!! Fordi jeg er pisse sej, eller fordi jeg bliver det!! Nu skal jeg satme være et forbillede for mine unger, de skal se at en sej mor ikke bare er en der går på arbejde og kommer hjem og laver aftensmad, en sej mor er en mor der kan alle de seje tricks de andre ikke kan!! Og det bliver snart! For jeg VIL! Det var faktisk lidt som om jeg tænkte at nu er jeg selv vågnet op. Tænk at der skulle en brækket ankel til for at vågne op!! Godmorgen Jeanett!!