At lege med ilden..

Når jeg siger jeg har det godt, at alting går fint nok, at jeg endeligt er ovenpå og at jeg er glad.. Så er det her jeg skal stoppe op.. Tænke en ekstra gang.. Eller måske prøve at forudse ugen efter.. For så vælter det.. Og sådan er det hver gang..

Jeg ville bare ønske at jeg kunne slippe lidt.. Miste kontrollen.. Lade nogen overtage.. Ikke tænke.. Som at sove, men at være vågen imens..

Og det gjorde jeg.. Men det var helt forkert.. Og at ting er forkerte ser man altid først bagefter.. Endnu engang..

Jeg er træt og jeg er brugt.. Og i virkeligheden har jeg det bare slet ikke godt. 

Alt det jeg skulle skal jeg ikke længere, og jeg føler mig fuldstændigt sat i hak, jeg føler ikke jeg kommer nogen steder. Alt der sker er det samme, og er der endeligt noget godt, så er det glimt.. 

Men de glimt bringer smil, og uden de glimt tror jeg  ikke jeg kunne klare dagen..

Jeg orker ikke at være så ynkelig.. Jeg vil bare gerne vise at jeg kan det her.. At jeg er sej.. At jeg kæmper.. At jeg aldrig giver op..

I virkeligheden har jeg mest bare lyst til at sætte mig ned og gøre det.. At give op.. Men jeg gider ikke sættes i bås.. Jeg gider ikke være hende med børnene der gav op og ikke kunne klare det..

Jeg ved ikke hvorfor det er sådan her.. Jeg gider ikke finde ud af det.. Hvis jeg finder ud af det så skal jeg også tænke over det.. Og måske er det det.. Jeg tænker alt for meget.. Men når jeg mister kontrollen og lader være med at tænke, går det også galt.. Det gjorde det i hvert fald denne gang..